TERMOGRAFERING

Termografering anvendes til at finde temperaturforskelle eller måle faktiske temperaturer på en overflade. Sagt på en anden måde hvor er det varmt og hvor er det koldt, eller hvor er der for store temperaturforskelle.

Med et nyere infrarødt kamera skal man blot have en temperaturforskel på 0,1 grad på en overflade, for at kunne se forskellen eller afvigelsen. Med så fine målemetode kan disse anvendes til målinger både sommer og vinter.

Formålet med termografering af en konstruktion er at lokalisere eventuelle kuldebroer, utætheder, temperaturvariationer, fugt og andre uregelmæssigheder i konstruktionerne.
Målemetoden er ikke destruktiv, hvilket gør registreringen meget effektiv ved søgninger efter skjulte installationer som ventilationsrør, gulvvarme, elrør-  & installationer og øvrige skjulte installationer, da man undgår at nedbryde konstruktionerne for at lokalisere dem. Gulvvarmeslanger kan ligeledes findes inden man borer for montage.

Som angivet i standarden DS/EN 13187, skal man inden en termografering påbegyndes udføres vindhastigheds- og temperaturmåling, samt en registrering af bygningen og vejrforholdene på det aktuelle tidspunkt.

For at kompensere for de naturlige vindpåvirkninger og ensarte målingerne, termograferes bygningskonstruktioner normalt ved et undertryk på 50 Pa skabt af en Blowerdoor (tryktest). Denne metode medfører, at afkølede overflader og utætheder fremstår tydeligt på det termografiske billede. Afkølede områder i form af fugt, vandansamlinger, udsivende luft fra utætheder, uhensigtsmæssige sammenbygning af konstruktioner eller andre afvigelser registreres og dokumenteres. Samtidig med at det termografiske billede tages optages et digitalt billede, så lokationen efterfølgende kan genkendes.

Ønskes f.eks. afvigelser i isolering undersøgt, gøres dette ofte med ”bygningen i hvile” hvilket betyder i vindstille vejr eller i stille vind.

I de områder hvor de termografiske billeder viser tegn på uregelmæssigheder, eller utætheder, foretages kontrol af, om der er tale om en kuldebro eller en utæthed med en lufthastighedsmåler eller røg lokalt. Drejer undersøgelsen sig om fugtforhold laves der fugtmålinger af luft og konstruktionen.

Efter termograferingen er lavet, gennemgås og analyseres hvert termografiske billede hvorefter der normalt udføres en dokumenterende rapport. Afhængig af opgaven kan der ud fra dette laves forslag til tiltag, løsning og eventuelle energibesparelses muligheder.